Tage

positive skridt

Barnet skal føle, at sengevædning ikke er noget stort problem, og det er en del af det at vokse op.

Hvis det alligevel medfører lavt selvværd og påvirker andre dele af barnets liv, er det vigtigt at tale åbent om det. Vær altid optimistisk, da din tillid vil forøge barnets tillid.

'Berolig barnet igen og igen med, at der er mange andre børn, som har det samme problem'.

...Det er vigtigt, at du sørger for, at barnet forstår, at du ikke er vred. Situationen kan forværres, hvis barnet fornemmer, at du er vred. Det kan få barnet til at skjule for dig, at det tisser i sengen. Det kan øge dine bekymringer igen, og den negative spiral fortsætter. Forsøg at være lydhør over for barnets følelser ved at lytte og forstå dets bekymringer.

Kalender over fremskridt

Når barnet har haft nogle få tørre nætter, er det en god idé at begynde at skrive hans eller hendes fremskridt ned.

Kalender over fremskridt

Dagbog over væskeindtagelse

Ved at føre en dagbog over de drikkevarer, barnet indtager, kan du hjælpe barnet med at forstå, at det barnet indtager i vågen tilstand, kan have indvirkning på, hvad der sker mens man sover.

Dagbog over væskeindtagelse

Aktiviteter, der hjælper

Alle forældre håndterer problemer forskelligt. Nogle forældre forsøger at ignorere problemet, idet de håber, at barnet vokser fra det , eller de bliver vrede og straffer barnet, hvilket kan forværre problemet i det lange løb. Du hjælper bedst barnet ved at støtte og rose dets bestræbelser på ikke at tisse i sengen.


Vi har stillet nogle værktøjer til rådighed, som du kan bruge til at gribe sengevædning positivt an og støtte barnet.

Kalender over fremskridt

Dagbog over væskeindtagelse


Bemærk venligst, at indholdet af dette websted kun er informativt, og det må ikke betragtes som medicinsk behandling eller som erstatning for råd hos din læge. Du skal kontakte din læge regelmæssigt for at få lægelig behandling og råd om dit barn.

Værd at bemærke

  • Hvis du bruger belønninger, skal du huske på, at der er langt mellem de tørre nætter i starten af behandlingen. Når barnet sjældent får en belønning bliver det demotiveret, og metoden har en negativ virkning på barnets bestræbelser, og resultatet bliver negativt.
  • Belønningerne skal være små og gøre det til noget, barnet værdsætter.
  • Bliv enige om bestemte mål og acceptabel adfærd - f.eks. at barnet skal lægge vådt sengetøj og tøj på det aftalte sted eller hjælpe med at skifte det våde sengetøj. Barnet får derefter belønningen for at overholde de aftalte regler.

Der er langt større chance for succes, hvis du belønner handlingen i stedet for det endelige resultat.